Foredrag ved klinisk diætist Mette Borre, Aarhus Universitetshospital, der fortæller om tarmens indflydelse på sygdomme og velværet. Bliv klogere på ernæringens betydning for tarmens funktion og få inspiration til en bedre hverdag med ro i maven.
Vores tarmsystem er afgørende for vores liv og velvære. Men dets funktioner er helst ikke noget, man taler om, på trods af at rigtig mange af os døjer med maveproblemer som irritabel tarm og forstoppelse. Foredraget gør dig klogere på ernæringens betydning for tarmens funktion og giver inspiration til en bedre hverdag med ro i maven.
Mette Borre vil sætte særligt fokus på kalk i den mad, vi spiser, og hun vil gennemgå kalktilskuds betydning for tarmfunktionen. Hun vil også belyse, om drikkeprodukter som fx risdrik og havredrik er gode erstatninger for mælk. Der vil være plads til spørgsmål.