Som noget nyt kan du nu deltage i holdtræning med fysioterapeut og klinikejer Pernille Bækgaard om eftermiddagen.
Træningen fokuserer på at opbygge muskelstyrke, balance samt bevægelighedstræning på træningsmåtter. Du kommer til at bruge håndvægte, korte og lange elastikker samt andre mindre redskaber.
Uanset om du er nybegynder eller træningserfaren, kan du være med. Træningen tilpasses nemlig dig, så du enten kan komme godt i gang med et aktivt liv eller udfordre dig selv, hvis du i forvejen er fysisk aktiv. Drøft gerne med Pernille hvordan du kan komme i gang med at leve aktivt.