Kom og gør din indflydelse gældende på Lokalafdeling Thisted-Morsøs generalforsamling, som vil blive afholdt ifølge vedtægterne.
Efter generalforsamlingen vil Lene Just Jørgensen, apoteker på Bjerringbro Apotek og Hammel Frijsenborg Apotek holde oplæg. Lene kommer kort omkring, hvad osteoporose er, og hvad man selv kan gøre for at forebygge og behandle sygdommen. Hør også om kalk og D-vitamin (hvor meget og hvad skal man vælge?) samt om de forskellige lægemidler (hvordan de virker og anvendes korrekt?).
Landsformand Ulla Knappe og sekretariatschef Camilla Nissen Toftdal vil være tilstede under hele mødet. Forslag som ønskes behandlet, skal være sendt til cnt@osteoporose.dk senest d. 21. februar.
Deltagelse er gratis men kræver tilmelding. Der serveres et let traktement med sandwich, vand og kaffe.