Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Fagforedrag

Opdatér apotekets viden

Invitation til gratis webinar for farmakonomer og farmaceuter på landets apoteker

 

198.225 danskere har fået diagnosen osteoporose. Mange af dem efterlyser mere viden om sygdommen og opfølgning på deres behandling. Webinaret klæder jer på til at informere og rådgive, så flere med osteoporose kan forebygge knoglebrud og leve et aktivt liv uden smerter og funktionstab.

 

I bliver klogere på:

Forekomst af osteoporose i Danmark og sygdommens konsekvenser
Symptomer og knoglebrud
Knogleomsætning og udvikling af osteoporose
Risikofaktorer og undersøgelser
Forebyggelse, calcium og D-vitamin
Knoglestyrkende og knogleopbyggende medicin, herunder Evenity
Valg af behandling og varighed
Brudrisiko og reduktion af risiko via medicinsk behandling

 

Dato og sted:
Tirsdag d. 3. oktober 2023 kl. 8.00-8.45. Webinaret foregår på Teams.
Brug webinaret som en del af jeres morgenmøde eller tilmeld jer og se det, når det passer jer.

I vil få tilsendt link til webinaret forud for afholdelse.

 

Oplægsholder:
Jannie Dahl Hald, læge, ph.d., Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Jannie Dahl Hald er ekspertrådgiver i Osteoporoseforeningens rådgivningstilbud, og derfra har hun et indgående kendskab til de spørgsmål, mennesker med osteoporose stiller til en fagperson uden for konsultationens fire vægge.

 

Få svar på alle dine spørgsmål:
I kan indsende spørgsmål til Jannie Dahl Hald på research@osteoporose.dk. Spørgsmål kan stilles i perioden forud for webinaret og indtil d. 20. oktober.

 

Målgruppe:
Webinaret henvender sig til farmakonomer og farmaceuter på landets apoteker.

 

Arrangør:
Osteoporoseforeningen står bag webinaret, som er en del af en større kampagne, som Danmarks Apotekerforening støtter op om. Målgruppen er de mange danskere, der har osteoporose, og formålet er at styrke deres viden om osteoporose og støtte dem i at følge behandlingen og derigennem forebygge knoglebrud.

Hvem
Alle
Lokalafdeling
Arrangementet er landsdækkende.
Tidspunkt
Tirsdag den 3. oktober 2023
kl. 08.00 - 08.45
Sted
Webinar på Teams
Tilmeldingsfrist
Mandag den 25. september 2023